Lær mere om hvordan Per, i hans rehabiliteringsproces, drager fordel af at arbejde med både en neurofysioterapeut og en neurooptometrist, efter hans bilulykke.
Inden for vores fagområde, har tværfagligt samarbejde vist positive resultater i mange år.
Hvert individ bidrager til teamet med deres egen personlige viden og specifikke erhvervede færdigheder inden for deres erhverv. Dette skaber en stærk synergi, og muliggør en langt mere effektivt tilgang end når man arbejder seperat.
Mennesker er komplekse individer, der består af mange indbyrdes forbundne strukturer, der arbejder sammen i et kombineret system. På samme måde kan forskellige professionelle færdigheder være nyttige og støtte hinanden i en klients rehabiliteringsproces.
Tværfagligt samarbejde
EYEBAB samarbejder med neurofysioterapeut Mette Lund. Udover at arbejde på den neurologiske afdeling på et hospital har hun også sin klinik, LundNeuroFys, i Billund. Hun har specialiseret sig i at forbedre livskvaliteten for mennesker med balance- og svimmelhedsproblemer.
De klienter, der besøger en neurooptometrist, kan opleve problemer med både deres syn og balance. Dette gør det tværfaglige samarbejde med en neurofysioterapeut som Mette mere relevant end nogensinde. Det giver mulighed for at hjælpe klienten mere grundigt i en allround tilgang.
“Når folk fra forskellige fagligheder arbejder sammen, opnår vi et bredere perspektiv af klientensudfordringer. Forskellige tilgange baseret på vores individuelle ekspertiser resulterer i en mere grundig behandling af klienten.”
– Mette Lund
En neurofysioterapeut på arbejde
Mette behandler klienter med perifere vestibulære lidelser såsom vestibulær neuritis, Ménières sygdom, vestibulær migræne, BPPV (godartet paroxysmal positionel vertigo), akustisk neurom sammen m.m. Hun behandler også klienter med svimmelhedsproblemer efter mindre hjernerystelse, mennesker, der oplever aldersrelateret svimmelhed, og klienter, der lider af centrale vestibulære lidelser efter fx et slagtilfælde.
Hendes færdigheder og ekspertise bidrager meget til det daglige arbejde hos en neurooptometrist, da der er mange klienter, der oplever både syn, svimmelhed og balancerelaterede problemer.